| Longboard Discipliner |
|
Discipliner
Der er overordnet tre discipliner inden for longboarding: - Downhill Downhill er styrtløb på longboard. Sporten er så småt ved at vinde indpas i udlandet, men vi er også begyndt at have danske kørere, der tager til udlandet for at konkurrere. Downhill er kendetegnet ved deltagerene som oftes bære fuld læderdragt, motorcykelhandsker, fullface hjelme og kører med hastigheder på op over 100 km/t. For at opnå disse hastigheder over længere strækninger kræves der nogle bakker, som man ikke finder herhjemme. Der findes store sponsorerede races i Norge, Sverige, Alpelandene og især USA. Danmarks formodentlig mest erfarene kører er Oliver Nielsen, som har kørt i en del år, bl.a. i Sydafrika, Sverige, Norge m.fl. Du kan se en video med Noah Sakamoto og Patrick Rizzo, som for alvor satte fokus på downhill i 2008. Dette er en freestyle video og ikke et race, men du fanger nok ideen ;-) :
Denne disciplin er mere akrobatisk orienteret, uden det skal forstås på en gøglet måde. Disciplinen minder mere om shortboardernes måde at løbe på, og handler om at lave enkeltstående eller serier af tricks. Modsat shortboards så kan man ikke på samme måde bruge hop, ramper, pools m.m. så det handler om at køre på store flader og lave spins med sit board eller det der kaldes board dancing/walking. Stilen har vundet manges hjerter, fordi der nu er noget at blære sig med og konkurrere om. Longboard-producenteten Loaded og deres longboard-guru Adam Colton har i flere år været super pioneren inden for freestyle og har med en månedentlig youtube-nyhedsbrev med ”new trick to learn” for alvor sat skub i både produktionen af nye tricks, men også free ride videoer, billeder og alt hvad det ellers indebærer. Du kan se en af verdens aller flotteste Free ride videoer med Loaded sponsored rider Alex Limbach i deres School’s Out video fra sommeren 2009:
Egentlig kan disciplinen nemt deles op i to, nemlig Carving og Sliding. Begge dele bliver kørt på bakker af med en god hældning. Carving er at slå sving, det kan godt være det lyder lidt kedeligt, men de fleste der kører denne stil stiller måske nogle kegler eller andre forhindringer op i et mønster på bakken, der gør at man kan udfordre sig selv. Man kan også sagtens bare cruise ned af en lang bakken i et dejligt zig-zag mønster. Oftest hænger carving dog sammen med sliding, som går ud på, at man skrider ud eller vender boardet rundt, mens hjulene stadig røre ved asfalten. Sliding bruges også tit til at dreje eller stoppe når man er i høj fart fx ved downhill races. Flere siger drifting om dette, men det er noget helt andet. Man kan enten ved at sidde på hug, eller stående få boardet til at skride ud til siden eller vende hele vejen rundt, så man kører med den anden spids fremad, ja eller vende hele 360 grader. Sliding er vel nok det mest populæere blandt københavnske riders lige i øjeblikket (forår 2010) og dyrkes i stor stil på Carlsberggrunden. Her er en rimelig amatøragtig video af carving:
Her er en sliding video hvor de slider friskt til:
Det er egentlig ikke en disciplin i sig selv, men jeg synes jeg ville tage den med under alle omstændigheder, fordi det sikkert er det folk bruger sit longboard mest til. Som overskriften siger, så handler det om transport. Longboardet behøver ikke noget specielt setup for dette, men husk. Det er mindst lige så hurtigt at tage sit longboard, når man skal rundt i byen, so go represent and get them others stoked! Ved transport kan man med fordel bruge det der hedder ”pump”, altså at pumpe sig frem på boardet. Jeg ville her gerne have vist en video af den danske master-pumper Marc Lundholm Jensen, men det blev simpelthen for kedeligt :)
Vi kommer ikke uden om det. Det er ikke OBS eller den velmenende betjent fra dengang du var til cykelprøve i folkeskolen, det er selvfølgelig op til dig selv, men brug hjelm og handsker at all time. Det kan ikke forebygge alle skader, men du er garanteret pænt glad for du tog det på... bagefter! Lad være med at gøre som ham her:
|